Kirstine Højmose Aarhus Center for Visual Art (Aarhus Billedkunstcenter, AaBKC). Instagram update. 2018
Yesterday we visited local artist Anne Dyhr in her studio outside of Aarhus. She works with photography as main field but often with installations made from ready made objects and photography. Her installations work as a form of mental statements and questions about being in the world with all its complexities. They investigate the human psyche and contain a moment stopped in time but also the feeling of being in process and movement. She is looking into settlements – or way of organising our surroundings, our home and our mind.
Kunstnernes Efterårsudstilling Pris 2018
Udstillingsstedet meter’s motivering
De værker Anne Dyhr præsenterer på Kunstnernes Efterårsudstilling fascinerede os, fordi de giver adgang til et intimt rum, der både synes skrøbeligt og fandenivoldsk. Et rum, hvor den afbillede krop ikke synes at indordne sig i sine omgivelser. Dette skaber ikke nødvendigvis konflikt men synes underligt frigørende, som er det en næsten undseelig kropslig protest vi bevidner.
De to installationer kan ses som en form for fotografi i et udvidet felt, hvor billedets motiver –kroppens position, beklædningen, interiøret og stemningen gentages, abstraheres og viderebearbejdes i de skulpturelle elementer.
Ved første blik er der en skødesløs arrogance over måden de forskellige elementer er sammensat og placeret. Dette er ikke ment negativt. Det giver værkerne en kompromisløshed og gør dem kraftfulde i deres udtryk og tilstedeværelse i rummet.
Og når man så træder ind i værkerne og giver dem tid bliver det klart med hvilken præcision de forskellige elementer er sammensat. Det giver en følelse af, at det narrativ man præsenteres for netop skal fortælles via disse elementer placeret på netop denne måde. Og en ligevægt opstår i kaoset.
Link til artiklen Prægnante Øjeblikke af Patricia Breinholm Nielsen i forbindelse med udstillingen corpus delicti og KE 18 prisen.
Sætte på plads af HEMSLEY/DYHR 2019
Tekst af Sarah Giersing, november 2019
Kunstnerne Anne Dyhr og Helen Hemsley bringer med deres projekt ”Sætte på plads” kunsten ud i på ordinære adresser, der normalt ikke gør væsen af sig. Her har de indtaget vinduesudstillingerne i tre forretninger, som både drives af og henvender sig til kvinder: Broderie Moderne, NYC Negle og Vietnam Fashion Import. Vinduesudstillinger er traditionelt set både offentlige rum og feminine drømmesteder. De spejler trafikken, der haster forbi, men de udgør også en slags fatamorgana, som man kan standse og fortabe sig i, fyldt op af begær efter de fine ting i vinduet.
De to kunstnere kombinerer i deres vinduesudstillinger ”Sætte på plads” både installation, assemblage, fotografi, keramik, strik, syning, brodering og smykkekunst. Fotografiets flade er her dubleret i butiksrudernes hårde glas, bag hvilken et mylder af tekstiler, fjer, keramikobjekter og hverdagsgenstande støder sammen i et tableau. Der opstår surrealistiske dioramaer, når en opvaskebalje i ét vindue møder en elpære, eller når en sengegavl i laksegarvet satin et andet sted møder et slidt viskestykke og en kaffekop. Det hele knyttes sammen i et farvestrålende mønster af garntråde, stofrester og glaseret keramik i uudgrundelige former. Måske er det ikke tilfældigt, at det sammensatte kunstnernavn HEMSLEY/DYHR lyder lidt som moderdyr. Samarbejdet kredser nemlig om vores forestilling om, at det sirlige, det hjemlige og håndarbejdet er noget særlige kvindeligt eller moderligt. I den ledsagende tekst (både udstillingsteksten og den, der er broderet i vinduerne) bliver forestillingerne forankret i den konkrete erindring om at have lært de forskellige teknikker af kvindelige familiemedlemmer.
I vinduet ind til Vietnam Fashion Import har mannequin-dukkerne fået deres øjne delvist dækket med en smukt dekoreret sovemaske og noget, der ligner en pyntedug. Som om udsmykning og det at blive blændet er to sider af samme sag. En handling, der både udføres for at blive set og for ens egen skyld. Opstillingen i butiksvinduet iscenesætter de kvindelige identiteter, man både påtager sig i det sociale rum og værner om med sin krop; indadvendt, drømmende og usynlig. Som tilskuer til ”Sætte på plads” træder man selv ind i det spændingsfelt mellem erfaringen af den kønnede krop og så samfundets blik på én. Man bliver pludselig opmærksom på sin egen position, som man står der på gaden og glor. Synlig for alle og enhver, men hemmeligt opslugt af sine egne længsler og minder.
Tanker om udstillingen Sætte på plads
Et kunstnerisk samarbejde mellem Anne Dyhr og Helen Clara Hemsley HEMSLEY/DYHR
Tekst af Malene B. Eggers
Vi er i gadeplan, og udstillingen åbner sig mod alle, der passerer. Tre butiksvinduer og et vindue i en stuelejlighed er ramme for legende og sære tableauer, hvor garn, strik, broderi, perler, ler, fjer og fotografi, og genstande fra et hjem og en husholdning flettes sammen.
I udstillingsvinduet læner tableauet sig ind i den kvindelige butiksindehavers verden og bruger farver og elementer fra stedet og det håndværk, der udføres.
Opstillingerne virker barnlige i deres løsslupne form, der ikke er kategoriseret, og det infantile udtryk medfører et ophold og en undren. Hvad er det, jeg ser ? Hvad foregår der ? Er det leg eller alvor? Strikkede felter, der ligner halstørklæder, men her brugt som smykke eller forklæde? Løse ender af garn trukket på tværs mellem genstandende, eller liggende skødesløst uafsluttet fra strikketøjet. Store, tunge lerting med skinnende glasur, der minder om de kærlighedsgaver, det lille barn har med hjem fra børnehaven. En lang stofpølse stoppet med halm, der stritter ud, og pyntegenstande lavet af gammelt stof, der er revet op og snoet, flettet og arrangeret.
De uvante genstande skaber en kontrast, fordi vinduet deles med en anden livsverden. Både den livsverden, der tilhører kvinden, der driver butikken, og den verden, hvorfra vi selv iagttager og forsøger at sætte indtrykkene på plads.
Den komponerede uorden, og nyskabelse af objekter der bruges som smykker, adskiller sig fra en æstetisk og håndværksmæssig form, vi genkender. Men de hjemlige materialer betyder, at det vi ser virker vant og uvant på samme tid. Anne Dyhr og Helen Clara Hemsley demonstrerer ikke en disciplin, men dokumenterer og mimer ”legen”, den intuitive afprøvning, som for barnet også er alvor. Den voksne husker barnet, der husker de voksnes bevægelser, og i værket og vandringen rundt til de forskellige vinduer kommer en fortælling om afprøvning, tryghed og sammenføjning til syne.
En påmindelse om, at der på tværs af tid, miljø og kultur er en fortrolighed med håndværkets basale metoder, når der skabes stof; når der væves, strikkes og hækles.
”Sætte på plads” sætter en bevægelse i gang fra de konkrete ting, hvorfra der føres tråde til erindring og utopi. I de overraskende, smukke og barnlige tableauer fremkaldes et stofligt spor til overleveringerne og de erfaringer, der er svære at sætte på plads.